mandag den 31. august 2009

[læsegruppen] Første skud - Laaste døre

Jeg debutterer i blogosphæren med min første anmeldelse i læsegruppen (http://www.sortforsyning.dk/?p=257).

Jeg vil, som Morten også har gjort, starte med at sige noget om den gang jeg spillede scenariet. Jeg spilledede det dengang i det provinshul jeg boede i for folk jeg oprindeligt havde lært at kende på det ungdomsskolehold jeg gik på. Scenariet fungerede overhovedet ikke og det skyldes nok en blanding af manglende genrekendskab og forskellige tilgangsvinkler til hvad rollespil er, men nu er det så længe siden at det ikke længere hverken står klart eller er vigtigt. Uanset så var det ikke scenariets skyld.

Og nu til anmeldelsen:

Laaste døre - en positiv anmeldelse

Lad mig begynde med at sige at jeg ikke har læst Kafka, men kun om ham. Det er dog tilstrækkeligt til at se at scenariet er stærkt inspireret heraf. Det lægger Thomas Munkholt heller ikke skjul på og det klæder både ham og scenariet. Scenariet proever at give sine spillere oplevelsen af at være små tandhjul i en stor uforståelig, uretfærdig og uafvendelig maskine: systemet.
Scenariet er et tragisk lukket rum intrige. Uanset hvad spillerne kan finde på vil de alle i den sidste ende være ofre for systemets uforståelige grusomme uretfærdighed. Scenariets grundkonflikt består i systemets krav til spilpersonerne om at finde en syndebuk til en forbrydelse ingen af dem har skyld i. Forløbet skrider frem ved intriger mellem spilpersonerne og eskalering af situationens alvor. Lorten skubbes rundt og der kommer både pistol og bombe i spil. Tanken er at spilpersonerne i sidste ende står med valget om at give skylden til en tilfældig eller i fællesskab trodse systemets ordre. Gør de det første taber de deres menneskelighed ved at deltage i systemets meningsløshed. Gør de det sidste dræbes de af en bombe, men med deres menneskelighed i behold.
Temaet er alvorligt og tungt og forfatteren lægger heller ikke skjul på at det kan blive "...ubehageligt for spilleren maaske, men det er jo for det første ikke personligt, og for det andet advarede foromtalen om "sagens alvor"..." og det er kun godt at det bliver sagt højt: drama kan få kant ved at blive hårdt og her er det passende. Det kunne dog med fordel også være skrevet i spillerinstruktionen.
Spillerne og spillederen får hver især instruktion der forsøger at forklare dem deres rolle i scenariets afvikling, og det er fedt at der ikke skal læses så meget mellem linierne. Spiller-instruktionen er dog mærkbart bedre end spillederinstruktionen.
Scenariet har fede stilsikre illustrationer. Tegningerne rammer præcist den stemning der slås an i den (dejligt korte) velskrevne foromtale.
Karaktererne er dejligt korte, men kunne godt have været endnu kortere.

For at kunne vurdere scenariets værd må det læses i sammenhæng med dets samtid. Og her kommer jeg til kort - jeg ved simpelthen ikke om det var nyskabende at der blev lagt op til at det blev gjort semi-live, at det bevægede sig væk fra "6-i-en-helten"-modellen eller at intrigen foregik i lukket rum. Teksten antyder at her er tale om nyskabelser (eller i hvert fald usædvanligheder). Hvorvidt det er sandt vil jeg lade andre bedre belæste svare på.

Scenariet er i mine øjne spilbart med et godt resultat den dag i dag selvom om det har 15 år på bagen, omend jeg ville gribe afviklingen noget anderledes an end tektsten foreskriver. Grundkonflikten er interessant og universet velvalgt.

Frikard Ellemand, 2009, Barcelona

3 kommentarer:

  1. Dejlig anmeldelse. Jeg skriver den næsten i min anmeldelse, men ikke helt. Laaste døre er sammen med Maskefald (der kom næsten samtidigt) de første intrigescenarier i dansk scenarietradtion.

    Det er noget helt særligt.

    SvarSlet
  2. Jeg kunne godt tænke mig et større fokus på spiloplevelsen, nu hvor du har en.

    SvarSlet
  3. fuck fuck fucking fuck! blogosphaeren har lige aedt et svar. en gang til for prins blog (nu kort og vredt):

    det der gik galt handler ikke om scenariet men om den gruppe vi var. folk sagde ja til mig, ikke til en foromtale eller lign praesentation af scenariet. man kunne sige noget om manglende genrekendskab og ca mismatch, men hvor interessant er en analyse af (daarlig) gruppedynamik der ikke laengere er aktuel?

    Frikard

    SvarSlet